Køb af hus – Hvad koster det?

Køb af hus og udgifter ved bligkøbEr du førstegangs køber af hus, vil det ofte komme bag på dig, hvor mange ekstra udgifter, tillæg, gebyrer og skatter, der er forbundet med erhvervelse af en bolig.

Vi vil herunder se nærmere på hvad du kan forvente af ekstra udgifter ud over selve prisen på boligen, dog ekskl. selve flytningen.

Det er nemlig desværre ikke sådan at den udbudte pris, er det endelige beløb du skal betale før du har nøglerne.

Eksempel på bolig:

I alle eksemplerne herunder, tager vi udgangspunkt i en familie, der flytter fra lejebolig til et hus, der har en salgspris annonceret til 1.700.000. Salgsprisen blev mæglet ned til 1.650.000
Der betales i dette eksempel et beløb på 355.000 fra egen opsparing.

Finansieringsbehovet er derfor 1.650.000 – 355.000 + div udgifter = 1.320.000

Samlede udgifter ved handlen:

Belåning med hovedstol på 1.320.000 udgift til lån; Kr. 8.355,-
Mellemfinansiering af 330.00 1 md. Kr. 1.000,-
Garanti købesum Kr. 1.600
Tinglysning Kr. 11.560,-
Ejendomsskat for 4 mdr. Kr. 4.900,- (betalt uden finansiering)
Husforsikring Kr. 4.890,- (Betalt uden finansiering)
Boligadvokat Kr. 8495,- (betalt uden finansiering)

Samlede udgifter ud over annonceret salgspris Kr. 40.800,-

Ved F5 afdragsfri lån, bliver første 5 år ydelse pr. md. Kr. 1.600 før skat og 1.144 efter skat.

Efter 5 år bliver udgiften pr. md. Kr. 5.044 efter skat.

Alle beløb er fra en rigtig handel der fandt sted i 2017.

Hvad betyder de mange tal?

Mægl om salgsprisen

Det første og mest effektive punkt du kan opnå besparelser på, er selve udbudsprisen.
Tjek hvilke priser lignende boliger i området er blevet solgt til og hvilket afslag der har været.
Meget ofte er 5 – 10% muligt og det er jo lige ned i lommen.

Husk ejendomsmægleren er sælgers mægler og de ikke er forpligtet til at se ”din side” af handlen. De varetager deres kundes interesse og bestemt ikke din.

Du skal derfor gå hårdt til dem mht. prisen og giv gerne et en årsag f.eks. mange K3ère i tilstandsrapporten.

I vores eksempel fik køber prisen 50.000 ned og en del ekstra ting i boligen (gardiner osv)

Salgsprisen blev derfor 1.650.000 – en boligadvokat blev anvendt til mæglingen.

Finansieringsudgifter ved huskøb

Alt efter hvilken bank du vælger og hvor god en aftale du får, vil der være udgifter til stiftelse af lånet. Her er der stor forskel på priserne og det kan godt betale sig at undersøge markedet.

I eksemplet som stammer fra en rigtig bolighandel, fik låntager en forskel på 3.000 på oprettelses udgifterne. Hvor det dyreste selskab var Nykredit og det billigste Sparekasse Kronjylland.

Stempelafgifter kan der ikke pilles ved, så det er små beløb, der kan spares ved at gå efter den billigste bank.

Renten ligger også fast, men bidragssatsen som er et gebyr udover resten, svinger alt efter hvor risikobetonet banken ser dig som kunde.

I eksemplet var rente og bidragssats ens, så det var meget nemt at gennemskue, hvor prisen blev lavest.

Hvilken type lån du vælger er banken som udgangspunk komplet ligeglade med. Du kan derfor frit vælge F1, F3, F5 eller fast forrentet med eller uden afdrag.

F1 betyder rentetilpasning hvert år, F5 betyder låst rente i 5 år.

Vælger du uden afdrag i f.eks. 5 år, vil du skulle betale det mere i afdrag de resterende 25 år.

I eksemplet blev der valgt F5 uden afdrag de første 5 år og renten blev derfor 0,30% og ydelsen de første 5 år godt 1.200 pr. måned.

De resterende 25 år omkring 5.000 pr. måned.

Ejerskifteforsikring

Som udgangspunkt kan det kun anbefales at tegne en ejerskifteforsikring og ofte tilbyder sælger at betale halvdelen.
Prisen er forskellig og i eksemplet med et hus til 1.650.000 var prisen lidt over 10.000. (Willeys)

Her betalte sælgeren halvdelen, men hele beløbet skal altid først betales af køberen og de 50% refunderes i refusionsopgørelsen (læs mere om den længere nede)

Ejerskifteforsikringen skal være betalt før der tinglyses og nøglen overdrages

Tinglysning af skøde

Når du køber en bolig, skal der skrives nyt skøde, som skal tinglyses og banken du låner hos noterer deres pant i skødet.

Udgiften til tinglysning varierer alt efter boligens værdi og i eksemplet var prisen Kr. 11.500,-

Hele udgiften betales af køber

Husforsikring og indbo

En husforsikring er et krav fra din bank og der er meget stor forskel på priserne.

Ofte kan det betale sig at lægge alle forsikringer samme og få et samlet tilbud på både bil. Indbo og hus.

I vores eksempel blev 3 firmaer anmodet om priser og det dyreste var på godt 15.000 og det billigste på lidt over 10.000.
Den store forskel lå primært i prisen på indboforsikringen og selvrisiko beløbet.

Ejendomsskat og renovation

Når en bolig skifter ejer og skødet er tinglyst, sender pågældende Kommune en opkrævning af ejendomsskatten for de resterende måneder af året.

Det samme gælder udgifter til skorstensfejer og rottebekæmpelse samt renovation, som Kommunen også står for at inddrive.

Prisen varierer fra kommune ti kommune og i vores eksempel blev beløbet godt 10.000 for alle 12 måneder.

Energimærkning, tilstandsrapport og Elrapport

Sælger står for betaling af alle rapporterne.

TV og internet abonnementer

Til et boligskifte hører også oprettelse af TV og internetabonnement og det er forskelligt hvilke muligheder der er på den nye adresse alt efter hvor i landet den ligger.

Er det i en stor by vil der typisk være mulighed for enten Yousee eller Stofa og i mange tilfælde fibernet.

Herudover vil der i 98% af alle tilfælde være mulighed for almindeligt ADSL internet og TV pakke herigennem også.

Prisen for en samlet løsning er billigst hos Telia og Fullrate, men vil du have høj hastighed på dit internet er det Fiber du skal se nærmere på.