Lån til Andelsbolig – Hvordan?
En andelsbolig er noget helt andet end et almindeligt hus og derfor er belåningen også noget helt andet, som vi går i dybden med her.
Andelsforeningen og økonomien bag
Ved du alt om hvordan en andelsforening fungerer, så spring ganske enkelt hurtigt videre.
Andelsforeningerne har en fælles ide og det er, at skabe billige boliger, hvor en fælles forening er ejer af boligerne og man som beboer kun køber en del af foreningen.
Når man flytter i en andelsbolig bliver man andelshaver, man ejer en del af foreningen.
Se det der er vigtigt, at bemærke i den forbindelse er, at det man køber er en ejerandel af foreningen og dermed også en del af den samlede gæld foreningen har + alle de forpligtelser foreningen har overfor låntagere.
Heldigvis hæfter man kun med den indbetalte andel, men den kan nu også være ret voldsom.
Du skal kende andelsforeningens økonomi
Idet du køber en andel af foreningen, er du dybt afhængig af dens sunde drift. Derfor bør du bede om referater fra de sidste 5 generalforsamlinger og oplysninger om alle lån foreningen har optaget, der ikke er tilbagebetalte.
Det er nemlig sådan, at ekstra udgifter til f.eks. nye lån, ja de skal betales af andelshaverne og det bliver de ved at den månedlige boligafgift hæves.
Eksempel:
En andelsforening optog fra 9 år siden et ekstra lån i alle andelsboligerne og brugte beløbet til nye tage.
Man valgte fra 9 år siden at lånet skulle være afdragsfrit de første 10 år og derefter afdrages i 20 år.
Det betyder at lånet skal påbegyndes afdraget hver måned om 1 år og derfor vil boligafgiften for ALLE andelshavere skulle stige hver måned.
Du vil med andre ord få en forhøjelse af din husleje som betaling af en tag der er ti år gammelt
Alle lån bør tjekkes for rentefrihed eller på anden måde mulighed for stigning i udgifterne, det kan f.eks. være flekslån, der stiger i rente i øjeblikket.
Det kan også være SWAP lån eller lån i fremmed valuta etc.
Sørg for at tjek alle lån igennem og spørg ind til dem hvis du er utryg ved noget af det.
Tjek også vedligeholdelsesplanen for de næste mange år frem, er der store poster? f.eks. nye vinduer og hvordan er de finansieret? Er der spare op eller skal der optages nye lån?
Lån til andelsboligen
Når du har sikret dig, at andelsforeningen har en sund økonomi med fine lån og en velbalanceret vedligeholdelsesplan, hvor der er afsat opsparing til de store udskiftninger løbende, ja så kan du begynde at se på dit eget lån.
Når du låner til en andelsbolig, er det et lån uden obligationer, da realkredit bankerne ikke låner ud med obligationer til andelsboliger.
Det betyder du ikke kan få et traditionelt boliglån med 30 års løbetid og ultra lav rente.
Du kan derimod meget ofte få et særligt andelslån med en lavere rente end et traditionelt forbrugslån, hvis banken får pant i din nye andel.
Typisk skal du forvente en rente på omkring 5 procent og en max. løbetid på 10 år.
Forvent også banken beder om 20% udbetaling og pant i andelsværdien.
Max 80% af andelsværdien
I en del andelsforeninger, har de besluttet at de kun vil have andelshavere ind i foreningen, der kan stille med en forholdsvis sund økonomi og ikke har behov for at låne hele beløbet til andelen.
Her kan der være krav om, at du f.eks. max. må belåne andelen med 60 – 70 eller 80% af markedsværdien.
De tvinger dig med andre ord til at finde penge til en udbetaling på mindst 20% og dem kan du ikke låne i banken, for de må jo max. Tage 80% pant i andelen og de låner ikke ud uden pant.
Se det tvinger dig til at skulle skaffe de 20% også selv om banken er villig til at låne dig dem.
Andelsforeningens kasser skal godkende pant i din andel og får informationer om, hvor meget du låner – Hvis du altså overhovedet har behov for at låne.
Afdrag på lån + boligafgift = din nye samlede husleje
At bo i en andelsbolig er anderledes end at bo i lejlighed, men forskellen er ikke ret stor.
Når du skal finde din samlede husleje og beregne om du har økonomi til en andel, så skal du tage det månedlige afdrag til banken og ligge sammen med den boligafgift, der er på andelen.
Hertil skal du forvente, der kan komme forbrugsafregnede udgifter til varme, vand (og vandafledning) samt strøm, som alle afregnes direkte uden om foreningen.
De fleste foreninger har en TV pakke inkluderet i boligafgiften og ofte også udgifter til renovation og alt muligt andet f.eks. snerydning, maling af træ m.m.
Som udgangspunkt vedligeholder andelsforeningen alt udvendigt inkl. døre, vinduer og tag.
Det indvendige skal du selv vedligeholde og der kan være særlige krav til hvordan det må gøres.
Hvor kan jeg låne til en andelsbolig
Fra 20 år siden var banken eneste sted, men i dag er der kommet masser af lånefirmaer som tilbyder lavrente lån til andelsboliger.
Dem der køber en andelsbolig er ofte gode betalere og det er derfor en god forretning for lånefirmaerne.
Det vil derfor være en god ide, at bruge en af de mange ”Få 3 lånetilbud” firmaer og sammenligne med det din egen bank tilbyder.