I en velfungerende andelsboligforening, er der naturligvis en veltrimmet vedligeholdelsesplan, som bestyrelsen benytte til at sørge for de årlige vigtige punkter i planen bliver effektueret og efterset / udført.

Hvad dækker en vedligeholdelsesplan?

Når en andelsboligforening tegnes, vil det typisk være bygherre, der står for at udarbejde en samlet vedligeholdelsesplan for alle andelsboligerne / lejlighederne.

Her vil der bliver lavet en plan ud fra alle materialernes forventede levetid, det kan f.eks. være taget, hvor der afsættes en levetid på f.eks. 30 år i planen.

Hele ideen med den samlede vedligeholdelsesplan er, at bestyrelsen kan afsætte økonomiske midler til at lave de forskellige vigtige opgaver mht. vedligehold af alle andele, så de er velfungerende og uden skader.

Få en ny vedligeholdelsesplan

Der kan være mange årsager til det er tid til at få en ny vedligeholdelsesplan til andelsforeningen.

Typisk er det nødvendigt, hvis der i mange år har været en bestyrelse, der har nedprioriteret vedligehold og ikke overholdt de retningslinjer, der var i den eksisterende plan.

Det kan betyde, at det er svært at få overblik over hvad der egentlig er lavet og hvor god tilstand den samlede andelsforening egentlig er i.

Med en komplet ny professionel vedligeholdelsesplan har bestyrelsen et super godt værktøj til at sørge for alt blive vedligeholdt korrekt og intet overses.

Ud over tidligere bestyrelsers sjusk, kan der også være andre gode grunde til at få en ny vedligeholdelsesplan.

Når en plan udarbejdes, laves den naturligvis ud fra de oplysninger man kender på tidspunktet og efter 30 .- 40 år er man nok blevet lidt klogere på, hvilke materialer der holder længe og hvilke der bestemt ikke gør.

Det kan derfor være en kæmpe stort fordel for hele andelsboligforeningen, at få lavet en ny professionel vedligeholdelsesplan og på samme tid få revisoren ind over, så der kan laves et nyt budget, der tager højde for den nye plan.

TIP: Læs regler for oprettelse af ny forening her

Vedligeholdelsen halter i de fleste andelsforeninger

Lad os sige det som det nu er, en bestyrelse vil sjældent have indgående kendskab til bygningsvedligeholdelse og derfor vil de gøre som der står i vedligeholdelsesplanen – og tit misforstå den.

Står der f.eks. angivet, at taget holder ca. 35 år, så bør en bestyrelse sørge for der opspares penge til nyt tag -men det sker bare nærmest aldrig.

Det betyder der kan bo en familien i en andel 25 år uden de har bidraget via boligafgiften til et nyt tag.

Når en ny andelshaver køber deres andel, så kan der pludselig komme en ekstraordinær udgift til nyt tag – er det fair?
Nej udgiften bør uddeles over tages levetid, så de andelshavere der bor der er med til at betle til et nyt tag.

Se den løsning, er der ikke ret mange bestyrelser, der er interesserede i, da de ofte selv er gamle og kun skal bo der 30 år frem til de dør.

Hvorfor skal de så være med til at betale et nyt tag, de dør jo alligevel inden det kommer på.

Der er med andre ord mange forskellige interesser, nå det kommer til vedligeholdelse af andelsforeningen og her bør en bestyrelse samlet set tænke langsigtet og ud over deres egen levetid.

Derfor er det en rigtig godt ide, at få lavet en ny vedligeholdelsesplan og få revisoren til at lave en finansiering af hele handlingsplanen, så den kan indarbejdes i den månedlige boligafgift.

Et typisk eksempel på en vedligeholdelsesplan

Spangbækken i Herning består af 21 fritliggende andelsboliger.

Andelsforeningen har naturligvis en vedligeholdelsesplan som er udarbejdet ved oprettelsen af andelsforeningen.

Her er angivet forventet levetid på stort set alt i andelsboligerne.

Bestyrelsen har dog valgt at de store udgifter ikke er en del af budgettet, men man (når tiden kommer) vil optage nye lån til den tid.

Ideen med at optage nye lån, den er faktisk okay på de punkter der er mere ned 30 år ude i fremtiden, da man må forvente realkreditlån da er udbetalte og der er økonomi til at optage nye lån til f.eks. tag.

Det er i hvert fald en enormt belejlig løsning, når man er 70 år gammel og ikke regner med at skulle være med til at betale til den tid.

Men er man andelshaver på 30 år, vil man straks se anderledes på det hele og efterspørge en opsparing til udskiftning af taget.

Konflikten – Skal der opspares eller optaget nye lån?

De unge i en andelsforening vil nok mene, at alle skal være med til at betale for et nyt tag om 20 år også dem på 70.

Dem på 70 eller over vil nok mene, der bare kan optages nye lån når de 30 årige realkreditlån er til bagebetalte – så kan de jo låne masser af millioner til nyt tag og vinduer etc uden boligafgiften stiger.

Der kan være noget om det

Ser vi holistisk på en andelsboligforenings levetid, som med korrekt vedligehold jo nærmest er uendelig, vil det kun være rimelig, at hver andelsbeboer betaler en boligafgift, der så tilpas høj, at der er afsat penge til vedligeholdelse i den periode beboeren boer der.

Forstil dig en vedligeholdelsesplan på 300 år

En andelsforening forsvinder ikke sådan lige og bliver der afsat nok til løbende vedligehold, vil den også eksisterer om 300 år.

Med andre ord, er det en gode i de, at gå ”ud af boksen” og se andelsforeningen lidt fa oven og forestille sig, den bliver 300 år.

Hvordan vil I bidrage til andelsforeningen for et fortsat godt liv EFTER I ikke bor der mere?

I holder jo ikke evigt og foreningen skal jo gerne bestå efter I har fået en ”etværelses med låg”.

Hvordan kan I som bestyrelse sørge for andelsforeningen lever videre?

Det kan I med en professionel vedligeholdelsesplan og et budget, der tager højde for de fremtidige udgifter i planen.