En andelsbolig er ofte en af de største værdier, man efterlader sig. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der sker med andelsboligen, når man dør – og hvilken rolle et testamente spiller.

Reglerne for andelsboliger er nemlig ikke helt de samme som for ejerboliger.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste regler om testamente og andelsbolig, så du kan sikre, at boligen går til den person, du ønsker.

Hvad sker der med en andelsbolig, når man dør?

Når en andelshaver dør, indgår andelsboligen som udgangspunkt i dødsboet.

Det betyder, at boligen skal håndteres som en del af arven – enten ved at blive overtaget af en arving, eller ved at blive solgt, hvorefter værdien fordeles mellem arvingerne.

Men modsat ejerboliger findes der ofte særlige regler i andelsboligforeningens vedtægter, som bestemmer, hvem der har ret til at overtage boligen.

Derfor er det ikke altid muligt frit at bestemme i et testamente, hvem der skal have andelsboligen.

Kan man testamentere sin andelsbolig?

Ja – men kun inden for visse rammer.

Du kan i et testamente skrive, hvem du ønsker skal overtage andelsboligen. Men personen skal opfylde kravene i foreningens vedtægter for at blive godkendt som andelshaver.

Hvis vedtægterne ikke tillader, at personen overtager boligen, kan bestyrelsen afvise vedkommende.

I så fald vil boligen typisk skulle sælges gennem foreningen, og arvingen modtager i stedet værdien.

Hvem har typisk fortrinsret til en andelsbolig?

De fleste andelsboligforeninger har en prioriteret rækkefølge for, hvem der må overtage boligen.

Den kan typisk se sådan ud:

1. Ægtefælle eller registreret partner

2. Samlever (ofte hvis man har boet sammen i mindst 2 år)

3. Børn eller andre familiemedlemmer

4. Personer udpeget i testamente

5. Andre via venteliste

Rækkefølgen kan variere fra forening til forening.

Derfor er det vigtigt at læse vedtægterne for netop din andelsboligforening.

Hvad hvis flere arvinger ønsker boligen?

Hvis flere arvinger ønsker at overtage andelsboligen, kan der opstå uenighed.

Her vil man typisk se på:

• hvad der står i testamentet

• hvad vedtægterne tillader

• om én arving kan overtage boligen og udbetale de andre

Hvis ingen arvinger kan eller vil overtage boligen, vil den normalt blive solgt.

Kan en samlever arve en andelsbolig?

Samlevere arver ikke automatisk hinanden efter arveloven.

Hvis du ønsker, at din samlever skal kunne overtage andelsboligen, er det derfor meget vigtigt at oprette et testamente.

Derudover skal samleveren typisk:

• have boet sammen med dig i en vis periode

• opfylde foreningens krav

Uden testamente vil andelsboligen normalt tilfalde dine børn eller andre arvinger.

Hvorfor er et testamente vigtigt ved andelsboliger?

Et testamente kan blandt andet:

• sikre at den rigtige person får mulighed for at overtage boligen

• undgå konflikter mellem arvinger

• gøre behandlingen af dødsboet lettere

• sikre din samlever eller en bestemt arving

Selvom vedtægterne stadig gælder, giver et testamente en klar retning for, hvad der skal ske.

Gode råd hvis du har andelsbolig

Hvis du ejer en andelsbolig, er det en god idé at:

• gennemgå foreningens vedtægter

• overveje hvem der skal kunne overtage boligen

• oprette et testamente, hvis du vil sikre en bestemt person

• få juridisk rådgivning, hvis situationen er kompleks

Kort sagt kan du godt bestemme i et testamente, hvem der skal have din andelsbolig – men vedtægterne i andelsboligforeningen kan begrænse mulighederne.

Derfor er det vigtigt at tænke både arveret og foreningsregler ind i planlægningen.