Husk Boligadvokaten
Hvis ikke du tidligere har været part i en bolighandel, er det ikke sikkert, at du er stødt på begrebet ’boligadvokat’. En boligadvokat har udelukkende fokus på bolighandlen og er din personlige rådgiver i en købsproces samt ekspert i juridisk rådgivning om handel med ejendom.
Hvorfor vælge en boligadvokat?
Det første spørgsmål, der gør sig gældende, når du skal beslutte dig for at inddrage en boligadvokat i dit boligkøb, er: Hvorfor overhovedet vælge en boligadvokat? Der kan være mange grunde til at vælge en boligadvokat, og et af de stærkeste argumenter er, at du får et objektivt perspektiv og overblik over hele købsprocessen. Boligadvokaten rådgiver dig i alle aspekter af boligkøbet, hvor det ellers kan være svært at lægge følelserne til side og fokusere på fakta. Et boligkøb er helt naturligt en følelsesmæssig proces, hvor der indgår mange faser og hermed faldgruber, som kan få negative konsekvenser for dig som køber, hvis ikke du er opmærksom og har det fulde overblik. Hvor ejendomsmægler typisk er på sælgers side, er boligadvokaten på købers side, og varetager udelukkende dine interesser, uden selv at have en skjult dagsorden i at vejlede dig i en bestemt retning.
Læs mere om boligadvokatens praktiske rolle på Infotidende.dk
Hvilke opgaver tilfalder en boligadvokat?
Boligadvokaten er din tovholder på dit boligkøb, og forholder sig til en lang række aspekter af handlen. Hvis du inddrager en boligadvokat fra starten af dit boligkøb, kan du forvente at få vejledning og rådgivning om alt, der omhandler forhandling, købspris, advokatforbehold, købsaftale, tilstandsrapport, ejerskifteforsikring, tinglysning af skøde og refusionsopgørelse. Boligadvokaten gennemgår alle handlens dokumenter, sikrer dig de bedste købsvilkår og ser nøje på sælgers forbehold og ansvarsfraskrivelser. Desuden vil boligadvokaten belyse ejendommens forpligtelser, byrder og servitutter samt energimærkning og jordforurening.
Forhandlingsprocessen er en af de første faser, du som køber står overfor, når du har udset dig en bolig. Denne proces kan være en af de største udfordringer for dig som køber, fordi du skal kunne adskille og samtidig imødekomme modstridende interesser. Naturligvis ønsker du, at huset bliver dit hurtigst muligt, og du er stort set klar til at godkende alle sælgers krav, men på den anden side har du også en interesse i at opnå en økonomisk retfærdighed ved købet. Det kan være svært at komme til en konklusion, der tilgodeser begge sider af sagen, og her er en boligadvokat din hjælp til at holde overblikket og tilgodese begge sider.
Det næste skridt mod købsaftalen, hvor en boligadvokat er til stor hjælp, er i tilføjelsen af advokatforbeholdet. Et advokatforbehold giver dig retten til at ændre, præcisere, tilføje eller helt annullere aftalen mellem dig og sælger. Under et advokatforbehold læser boligadvokaten aftalen og tilhørende dokumenter grundigt igennem for dig og luer ud i alle tænkelige overraskelser, der ellers ville bringe dig i en uheldig situation efter købet. Når boligadvokaten har godkendt købsaftalen, kan du roligt forsætte aftalen.
En bolighandel gennemgår typisk 20 trin, inden du kan kalde dig boligejer. De 20 trin er ikke for nybegyndere, og en boligadvokat er din garanti for, at du kommer trygt igennem alle trin. Trinet efter advokatforbeholdet er finansieringen af boligen. Du har sikkert indhentet flere tilbud på mulige finansieringsordninger, og her hjælper boligadvokaten dig med at gennemgå de enkelte tilbud og udvælge den bedste løsning for dig. Det er her, at objektiviteten og uafhængigheden, din boligadvokat har, spiller en væsentlig rolle. Som uafhængig boligadvokat opstår der nemlig ingen interesse i at anbefale dig et tilbud frem for et andet, og du kan være sikker på, at advokaten rådgiver dig til det tilbud, der passer bedst til dig.
Når finansieringen er på plads, og du har givet sælger besked om, at alt er i orden, kommer tinglysningen til skødet på bordet eller rettere computeren. Her tinglyser du handlen sammen med din boligadvokat, hvilket foregår digitalt, efter sælger har afgivet fuldmagt hertil. Det kan være rart at have en boligadvokat med til dette aspekt for at sikre, at alt er gjort korrekt, og du vil herefter modtage kvittering på, at skødet nu er dit.
Slutteligt udarbejder din boligadvokat en opgørelse af refusion, som er et overblik over et eventuelt økonomisk mellemværende mellem dig og sælger og en forsikring af, at der ingen fremtidig gæld er mellem handelsparterne. Efter opgørelsen kan du endelig kalde dig for boligejer, og dit samarbejde med boligadvokaten er slut. Find en dygtig ejendomsadvokat her